Stoisk ro. Mange kender nok begrebet, men færre kender dets ophav: Den antikke livsfilosofi, der kaldes “stoicismen”.
Stoicismen har fået en renæssance i de seneste år. I Danmark har den antikke livsfilosofi bl.a. fået fornyet opmærksomhed i kraft af Niels Overgaards letlæste introduktion til stoicismen i bogen “Det handler ikke kun om dig”.
Når man tager noget med “stoisk ro” betyder det noget i denne retning: at man gennem sin fornuft og vilje har vundet herredømme over sine følelser i kølvandet på en følelsesmæssigt oprivende begivenhed. F.eks. fordi chefen har været en idiot. Og det var noget stoikerne gik op i: ikke at lade sig rive med at sine følelser, men at lade fornuften råde i forhold til at træffe væsentlige beslutninger
Man kunne måske umiddelbart tro, at idealet i emotionsfokuseret terapi er det modsatte: At lade følelserne - og ikke fornuften - råde. Men det er ikke tilfældet.
Som navnet siger er emotionsfokuseret terapi selvsagt fokuseret på følelser. Og det er også et centralt element i denne terapi-form at betragte følelser, som noget der rummer vigtig information om, hvilke behov vi har som mennesker. Vores følelser fortæller om noget er vigtigt, behageligt, svært eller farligt for os.
Men det betyder ikke, at jeg som emotionsfokuseret terapeut mener, at vi skal træffe væsentlige beslutninger alene på baggrund af vores umiddelbare følelser eller vores mavefornemmelser. Tværtimod. For eksempel kan det helt oplagt være en dårlig ide at følge sin umiddelbare impuls ved at indgive sin opsigelse, hvis chefen har været en idiot.
Faktisk har stoikerne en væsentlig pointe i, at man kan komme på vildspor ved kun at følge sine umiddelbare følelser. Det anerkender emotionsfokuseret terapi også. For eksempel kan der være situationer, hvor emotionelle reaktioner, der er grundlagt i os som børn, ikke tjener os hensigtsmæssigt, når vi er blevet voksne. Lidt poppet formuleret: Det er ikke altid en god ide at følge vores mavefornemmelser.
I sin fortolkning af stoicismens syn på forholdet mellem fornuft og følelser skriver Niels Overgaard:
“Dine følelser og impulser er input, du skal forholde dig til ... Men du skal ikke lade dig styre af dem alene. For problemet med følelser og impulser er, at de ikke nødvendigvis vil dig det bedste. ... Hvis man handler på sine impulser og følelser uden at aktivere fornuften og rationaliteten, så ender man ikke et godt sted.”
Det er et syn på forholdet mellem fornuft og følelser, som kan give god mening. Emotionsfokuseret terapi handler også om at blive bedre til at reagere hensigtsmæssigt på sine følelser og at kunne skabe mening gennem refleksion over sine følelser. Her spiller fornuften selvsagt en afgørende rolle.
Men til forskel fra stoicismen er der i emotionsfokuseret terapi en grundlæggende tro på, at et velfungerende følelsesliv kan være et pålideligt navigationsapparat, der kan vejlede os i forhold til at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Man må ikke glemme at følge sin mavefornemmelse, selvom man også skal bruge sit hovede.